Tværfagligt samarbejde i komplekse sager.

Tværfagligt samarbejde bliver stadig mere vigtigt i arbejdet med borgere med komplekse udfordringer.

Måske indgår du i rehabiliteringsteams og oplever, at det kan være udfordrende at finde frem til en fælles problemløsning. For eksempel når fysioterapeuten foreslår fysisk genoptræning, psykologen anbefaler en terapeutisk tilgang, jobkonsulenten en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og lægen en langsigtet bedring.

På dette kursus sætter vi fokus på samarbejde på tværs af faggrænser i kommunale sammenhænge eller på tværs af kommuner og regioner. Vi udforsker elementer til et effektivt tværfagligt samarbejde og du får værktøjer og metoder til at implementere og vedligeholde gode tværfaglige samarbejdsrelationer.

Målet er, at du bliver rustet til at fremme en samarbejdskultur, der kan tackle komplekse problemstillinger og levere helhedsorienterede løsninger for borgerne, når det skal sket i et tværfagligt samarbejde.

På kurset arbejder vi med psykologiske vinkler på det tværgående samarbejde som f.eks.:

  • Hvordan sætter jeg min egen faglighed i spil?
  • Hvilke personlige aspekter kan forhindre mine faglige bidrag?
  • Hvordan inkluderer jeg andres fagligheder i egne faglige synspunkter og vurderinger?
  • Hvordan afklarer jeg rammer og roller i det tværfaglige samarbejde?
  • Hvad kan udfordre objektiviteten i min faglighed?
  • Hvordan oplever jeg, at andre møder min faglighed?
  • Hvordan balancerer jeg borgerens eget perspektiv på sin situation og den faglighed, jeg repræsenterer?

Dagen består af både oplæg, refleksioner og øvelser, der tager udgangspunkt i deltagernes konkrete situationer eller dilemmaer i det tværfaglige samarbejde.

Kurset er for dig, der indgår i tværfaglige samarbejde f.eks. omkring børn og unge med særlige behov, forebyggelse af kriminalitet, ældreplejen, integration og af flygtninge og indvandrere eller i rehabiliteringsteams.

Kurset kan også gennemføres som virksomhedstilpasset forløb for fagteams og deres leder på arbejdspladsen.

 

Tid og sted
9-16

Forår 2025, Thon Partner Hotel, Høje Taastrup
Forår 2025, Torvehallerne, Vejle

Undervisere:
Annette Hilbert og Lene Henriques Møller Christensen, der begge er autoriserede psykologer og specialister i organisationspsykologi.

Pris
2.995 kr. plus moms