Magtanvendelse på børn og unge området

Indgående kendskab til regler om magtanvendelse er absolut nødvendigt for alle, som arbejder med anbragte børn og unge. Og hvorfor er det så dét? Fordi samfundets kritiske øjne hviler på de personer, som arbejder med vores svageste og mest udsatte borgere og fordi vi ofte uden at vide det uforvarende risikerer at krænke visse grundlæggende rettigheder og udøve subtil magt. Socialtilsynene er opmærksomme på denne risiko og sanktionerer de tilbud, som ikke har forstået, hvor grænseområdet mellem omsorg og magt findes.

Som juridisk konsulent, har jeg gennem flere år undervist sociale tilbuds personale i regler om magtanvendelse. På kurset bringer jeg min egen omfattende praksiserfaring (mere end 20 år indenfor anbringelsesområdet) i spil, ligesom jeg opfordrer kursisterne til selv at fremkomme med praksiseksempler, som vi sammen kan spejle ind i gældende lov.

Kurset er dermed særdeles praksisorienteret og er ikke blot en gennemgang af relevante regler.

Kurset er inddelt i følgende elementer:

  • Samfundsdiskurser/samfundsudvikling
  • Grundlæggende rettigheder
  • Fokus på inddragelse i egen sag – herunder; barnets lov
  • Voksenansvarsloven
  • Fokus på opnåelse af kursusmål
  • Dokumentation/orientering/indberetning

Tid og sted
9-16

Efterår 2024, Thon Partner Hotel, Høje Taastrup
Efterår 2024, Torvehallerne, Vejle

Underviser
Rasmus Skytte, juridisk konsulent og viceforstander

Pris
2.995 kr. + moms