Enkeltydelser – førtidspensionister
Få overblik over de skønsprægede regler om enkeltudgifter, sygebehandling, tandbehandling, samværsudgifter og hjælp til flytning.
Undervisningen tager udgangspunkt i Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) regler §§ 81-83 og 85, Vi kommer også ind på bestemmelserne om tilbagebetaling og muligheder for administration i relation til enkeltydelser.
Kurset er tilrettelagt, så der er fokus på ansøgninger fra førtidspensionister og de situationer, hvor den gruppe typisk søger om enkeltydelser. Kurset henvender sig primært til nye sagsbehandlere på området. Der er på kursusdagen plads til, at deltagernes egne sager/eksempler drøftes. Fiktive cases inddrages også for at give mulighed for at vurdere sager konkret og individuelt.
Ankestyrelsens mange principafgørelser om enkeltydelser, flytning m.v. anvendes i undervisningen.
Kursusdagen vil bl.a. omhandle:
Enkeltydelser efter LAS § 81
- Betydningen af ”ændringer i forholdene”, og vurdering af ”en rimeligt begrundet enkeltudgift”.
- Vurdering af borgerens evne til selv at afholde udgiften, formuevurdering og den økonomiske vurdering.
- Vurdering af hvornår, der undtagelsesvist kan ydes hjælp til forudsigelig udgift.
LAS§ 81a
- Begrebet udsættelsestruet, målgruppen for hjælpen mm.
LAS § 82
- Vurdering af, hvad der er nødvendig sygebehandling, vurdering af borgerens evne til selv at afholde udgiften, afgrænsning til øvrig lovgivning
Hjælp til dækning af udgifter til samvær efter LAS § 83
- Målgruppe og vurdering af, hvad der kan ydes hjælp til.
Hjælp flytteudgifter LAS § 85
- Vurdering af boligmæssig forbedring og flytning af andre grunde, samt hvilke udgifter der er omfattet af §85.
Tid og sted
Efterår 2025, Thon Partner Hotel, Høje Taastrup
Efterår 2025, Torvehallerne, Vejle
Underviser
Birgitte Vallø, Borgerrådgiver. Næstved Kommune
Pris
2.595 kr. plus moms