Enkeltydelser
Få overblik over de skønsprægede regler om enkeltudgifter, sygebehandling, tandbehandling , samværsudgifter og hjælp til flytning.
Undervisningen tager udgangspunkt i Lov om Aktiv Socialpolitiks (LAS) regler §§ 81-83 og 85, men vi ser også på ligheder og forskelligheder i integrationslovens enkeltydelser i §§ 35-37 og 39. Vi kommer også ind på bestemmelserne om tilbagebetaling og muligheder for administration.
Ankestyrelsens mange principafgørelser om enkeltydelser, flytning m.v. anvendes i undervisningen.
Kurset henvender sig til både nye og mere erfarne på området. Der er på kursusdagen plads til, at deltagernes egne sager/eksempler drøftes. Fiktive cases inddrages også for at give mulighed for vurdere sager konkret og individuelt.
Kursusdagen vil bl.a. omhandle:
Enkeltydelser efter LAS § 81 (Integrationsloven § 35)
- Betydningen af ”ændringer i sine forhold”, begrebet ”en rimeligt begrundet enkeltudgift”
- Vurdering af borgerens evne til selv at afholde udgiften, formuevurdering og den økonomiske vurdering
- Hvornår der undtagelsesvist kan ydes hjælp til forudsigelig udgift
LAS§ 81a
- Begrebet udsættelsestruet, målgruppen for hjælpen mm.
LAS § 82 (Integrationsloven § 36)
- Vurdering af, hvad der er nødvendig sygebehandling, vurdering af borgerens evne til selv at afholde udgiften, afgrænsning til øvrig lovgivning
Hjælp til betaling af tandplejeudgifter
- Formål med § 82a bestemmelsen, målgruppe, forholdet mellem § 82 og §82a
Hjælp til dækning af udgifter til samvær efter LAS § 83
- Målgruppe, hvad kan der ydes hjælp til
Hjælp flytteudgifter LAS § 85
- Boligmæssig eller erhvervsmæssig forbedring, flytning af andre grunde, hvilke udgifter er omfattet af §85.
Tid og sted
9-16
27. maj 2024, Thon Partner Hotel, Høje Taastrup
29. maj 2024, Torvehallerne, Vejle
Underviser
Birgitte Vallø, Borger Rådgiver. Næstved Kommune
Pris
2.595 kr. plus moms