Ressourceforløb
Ressourceforløbet som indsats blev indført i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013, men nyere forskning har vist, at ordningen ikke fungerer optimalt i dag. Mange borgere oplever, at ressourceforløb trækker ud, og at der mangler et klart mål og retning med indsatsen. Det har ført til en række ændringer af reglerne på en række centrale områder, der blev gennemført ved L 209 – Bedre ressourceforløb, m.v. pr. 1. januar 2022
Efter de nye regler forkortes ressourceforløbet, så det enkelte forløb fremover kun kan vare op til tre år – og ikke fem år som hidtil. De nye ressourceforløb indrettes i højere grad efter, hvor mange år man har tilbage på arbejdsmarkedet, ligesom borgerne som noget nyt skal tilbydes en jobformidler og en samtale med Sundhedskoordinatoren.
Samtidig ønsker man at ressourceforløb målrettes borgere, som kan have mest gavn af en langsigtet og tværfaglig indsats. Borgere med under seks år til folkepensionsalderen skal derfor ikke længere i ressourceforløb. Det flugter med aldersgrænsen for, hvornår man kan søge om seniorpension.
På dette nye spændende kursus kommer vi hele vejen rundt om ressourceforløbet, så både den der er ny på området og den der har brug for et brush-up bliver tilgodeset.
Kursusdagen indeholder bl.a.
- Indledning om førtidspensions- og fleksjobreformen og forenklingsreformen
- Ressourceforløb (set i lyset af de nye regler):
Målgruppe/betingelser
– herunder snitfladerne til førtidspension og fleksjob
Indhold/indsatser
Varighed/Ophør
Opfølgning
Sanktioner
Understøttelse af indsatsen
Tid og sted
9.00-15.30
29. oktober 2024, Thon Partner Hotel, Høje Taastrup
24. september 2024, Torvehallerne, Vejle
Underviser
Henrik Bæk, lektor, cand. jur.
Pris:
2.595 kr. plus moms