Jeg er specialiseret i metoder til indhentning af pålidelige informationer (interviewteknik) og vurdering af menneskers troværdighed og ejer virksomheden Lingualyze.

Jeg er uddannet af førende eksperter fra England, USA og Canada med såvel akademisk baggrund som praktisk erfaring fra ansættelse ved politi, militær og efterretningstjeneste.

Jeg er certificeret i CBCA (Criteria Based Content Analysis), der er en videnskabeligt funderet metode til at vurdere pålideligheden af informationer. Metoden er bl.a. anerkendt af den tyske højesteret. 

Jeg har desuden mange års praktisk erfaring med interview, afhøring og efterforskning indenfor svindel, bedrag og illegale aktiviteter – både i kraft af min ansættelse ved politiet og mit arbejde med inkasso.

Du kan finde flere informationer på min hjemmeside www.lingualyze.dk.