Vikarer og løsarbejdere – sygedagpenge
Arbejder du med udbetaling af sygedagpenge og har du vikarer og løsarbejdere som målgruppe, er dette kursus noget for dig.
Reglerne på sygedagpengeområdet giver i sig selv ikke anledning til de store problemer for langt de fleste medarbejdere.
Beskæftigelseskravet volder dog hyppigere problemer for atypiske ansættelsesforhold, såsom løsarbejdere, herunder vikarer fra vikarbureauer.
I disse ansættelsesforhold er medarbejderen nemlig ikke ansat i perioder med ledighed mellem beskæftigelse.
Vikarer er ofte ikke ansat uafbrudt hos vikarbureauet i længere tid, da perioder med ledighed udgør et brud på ansættelsen. Der er dog i sygedagpengeloven taget højde for dette og kravet om uafbrudt beskæftigelse i otte uger gælder således ikke for vikarer. Det kræver dog stadig, at vikaren har været beskæftiget i mindst 74 timer indenfor de seneste otte uger hos det samme vikarbureau.
I praksis giver dette anledning til udfordringer.
På kursusdagen vil vi derfor komme i dybden med de mere grundlæggende regler samt;
- Uarbejdsdygtighed som begreb
- Lovgivningen om vikarer og løsarbejdere, hvad siger den?
- Ansættelseslignende forhold og hvad der ligger i dette
- Beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiver
- Begrebet ‘aktuel beskæftigelse’ og hvordan det defineres
- Rådighed overfor a-kassen og hvad det medfører
Dagen vil bestå af underviseroplæg samt små indlagte gruppeopgaver.
Tid og sted
9-12
10. oktober 2024 via din PC
Underviser
Henrik Bæk, lektor, cand. jur.
Pris:
1.995 kr. plus moms