Succesfulde samtaler
Gennemslagskraft

En succesfuld samtale med borgerne er ét af elementerne i at yde god borgerservice. Tre forskellige kurser sætter fokus på samtalens betydning for kontakten til borgerne. Kurserne giver dig inspiration til at benytte forskellige samtaleteknikker i det direkte møde med borgerne. Målet er at du får succes med dine samtaler.

Dette kursus er for dig, der gerne vil kommunikere effektivt og i overensstemmelse med dine værdier uden at blive opslugt af negative tanker og ubehagelige følelser, når du bliver presset. Vi arbejder med, hvordan du bevarer din værdighed og samtidig udviser respekt for borgeren. Du får værktøjer til at kommunikere direkte, ærligt og personligt uden at miste din gennemslagskraft.

  • Professionelle samtaler – intimitet og distance i samtaler med borgerne
  • Hvordan bruger du din autoritet? – formel, faglig og personlig autoritet
  • Hvordan kommunikerer du, når du er presset? – aggressiv, passiv, assertiv kommunikation
  • Hvordan bevarer du værdigheden? – konkret og specifik kommunikation
  • Hvem skal have ret? – fasthold dine personlige rettigheder
  • Hvordan styrer du dine følelser? – bliv bevidst om din tilstand og dine valg
  • Hvordan bevarer du engagementet i samtalen? – genopdag dine værdier

Kurset veksler mellem oplæg, samtaler og øvelser.

Andre kurser i rækken ’Succesfulde samtaler’:

  • ’Succesfulde samtaler – Coachrollen’
  • ’Succesfulde samtaler – Konflikthåndtering’

Du kan deltage på kurserne uafhængig af hinanden.

Underviser
Lene Møller Christensen, cand. psych., aut.

Tid og sted
KL. 9-16

6. december 2018, Scandic i Roskilde
13. december 2018, Scandic Jakob Gade i Vejle

Max. antal deltagere: 12.

Pris
2.695 kr. plus moms